Padelregler – sådan er padelreglementet
Slut med at diskutere med modstanderen om, hvad man må og ikke må i padel. Her er reglerne i padel!
Du har måske læst vores indlæg Hvad er Padel samt Hvor finder jeg padelbaner nær mig og står nu tilbage med spørgsmålet: Men hvad er padelreglerne så egentligt? Som så mange andre har du måske oplevet at stå på padelbanen, hvor du og din padel-makker er sikre på, at I fik point. Dog mener jeres modstandere, at reglerne siger, at pointet er deres. Vi er kommet jer i forkøbet, og har her samlet padelreglerne i et overskueligt omfang. Nu er du fri for at tage diskussionen næste gang. Velbekomme!
bagvæg, sider og bane-regler i padel:
- En officiel padelbane er 10×20 meter
- Bolden skal altid ramme jorden, før den rammer en side eller en bagvæg – skyder modstanderen direkte ind i din bagvæg/side har vedkommende tabt duellen
- Du må godt bruge dine egen bagvæg/sider til at skyde bolden over på modstanderens side – dog ikke metalgitteret
Serve-regler i padel
- Serven skal altid serves skråt
- Vedkommende der server, starter med at serve fra højre side – skråt mod venstre til modstanderen
- Serven skal udføres bag servelinjen, som er den bagerste linje mod bagvæggen
- Serverens holdkammerat bestemmer selv sin positionering – ligesom begge modstandere selv bestemmer, hvor de placerer sig
- Serven skal udføres med underhånd og må ikke være over taljehøjde
- Bolden skal slås ned i jorden, før battet rammer bolden
- Bolden på ikke krydse servelinjen før battet rammer bolden
- Serven skal ramme ned i modstanderens felt
- Serven må ikke ramme metalgitteret, selvom den rammer jorden først
- Serves 1. serv i nettet, eller rammer bolden ikke inden for modstanderen felt, er der én omserv
- Rammer 1. serv netkanten, og ryger over på modstanderens side, nulstilles serven, og man har nu igen 2 forsøg
- For hver duel skiftes serve-side
Duel-regler i padel
- Duellen tabes, hvis du skyder bolden i nettet
- Duellen tabes, hvis boldes rammer din banehalvdel 2 gange
- Duellen tabes, hvis du med dit bat/din krop rører nettet
- Duellen tabes, hvis bolden rammer din banehalvdel og hopper ud af banen – uden at du kan returnere den uden for banen
- Duellen tabes, hvis du rammer modstanderens bagvæg eller side inden bolden har ramt jorden
- Duellen tabes, hvis du returnerer bolden, inden bolden har passeret nettet over til din banehalvdel
- Duellen tabes, hvis du og eller din medspiller rammer bolden mere end én gang
- Duellen tabes, hvis du laver 2 servefejl i træk
Dansk Padel Forbund har været hjælpsomme at illustrere, hvordan en padelbane er opbygget. Her kaldes ‘metalgitteret’ dog i steget ‘trådhegn’. Illustrationen kan være med til at fremme din forståelse af padel regler.
Point-regler i padel
- Pointsystemet er ligesom i tennis: 15, 30, 40, parti vundet
- Et sæt er vundet, når et hold har vundet 6x parti
- Dog skal der altid vindes med +2 sæt: F.eks. 6-4 eller 7-5
- Er stillingen 6-6 i partier afgøres partiet i et tiebreak
Ved stillingen 40-40 findes der to måder at forsætte spillet på. Dette er forskelligt fra turnering til turnering. Disse to måder er:
- Golden point-reglen
- Er stillingen 40-40 er det vinderen af næste duel, der opnår vundet parti
- Deuce-reglen
- Er stillingen lige ved 40 kaldes det ‘deuce’
- Vinderen af næste duel ved ‘deuce’ opnår ‘fordel’
- Vindes duellen af holdet med ‘fordel’ har holdet vundet partiet
- Taber holdet med ‘fordel’ duellen er stillingen igen ‘deuce’
- Du spiller bedst ud af 3 sæt
Du må ikke
- Kaste battet efter bolden i håbet om at returnere bolden på denne måde
- Røre bolden med andet end dit bat
- Bruge metalgitteret som bande, ligesom du f.eks. godt må bruge væggene
- Returnere serven inden bolden har ramt jorden dit felt
Tak for at du læste med. Nu har du padelreglerne på plads. Så nu gælder det bare om at få arrangeret din næste padel-session. Hvis du ønsker at blive klogere på padelsporten, er du mere end velkommen til at læse vores øvrige inspirationsindlæg.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål, eller er der noget, du har brug for hjælp til i forhold til padel?
Så er det bare med at gribe knoglen og give et ring på 65906690. Her sidder vi klar, ligesom vi sidder parat ved tasterne, hvis du sender os en e-mail på info@padelshoppen.com